Annonce

Annonce

Mikroplaststykker på en finger

Der ender op mod 23 gange mere mikroplast i jorden end i havet, men hvordan det påvirker jordens egenskaber er stadig et stort spørgsmål. Foto: European Commission/Lukasz Kobus

Kunstig intelligens fortæller, hvordan mikroplast påvirker jorden

Der er stadig meget, vi ikke ved om mikroplasts påvirkning på jorden. I et nyt studie har forskere brugt kunstig intelligens til at belyse mere præcist, hvordan jordens kvalitet ændres af plastforureningen.

Mikroplast påvirker jordens mikrobiologi på flere måder; særligt plastens størrelse påvirker mængden af opløst organisk kulstof og fosforsyre, typen af plast har især betydning for mængden af nitratkvælstof, mens mængden af mikroplast er den største faktor, når det kommer til at påvirke indholdet af ammoniumkvælstof.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har brugt maskinlæring til at belyse mere præcist, hvordan mikroplast ændrer jordens kemi.

Der ender op mod 23 gange mere mikroplast i jorden end i havet, men hvordan det påvirker jordens egenskaber er stadig et stort spørgsmål, fordi mikroplaststykkerne varierer i størrelse, mængde og materiale, og jorden ligeledes varierer. Derfor er det svært og tidskrævende at forudsige påvirkningen fra forureningen, og det nye studie hjælper altså med at mindske vidensgabet.

Ifølge professor ved Korea University Yong Sik Ok, der stod i spidsen for forskerholdet, viser studiet, hvor vigtig maskinlæring kan være, hvis man vil skabe et mere bæredygtigt samfund, fordi teknologien giver mere konkret viden om en potentiel miljøpåvirkning.

"Dette banebrydende studie bidrager med vigtig data, som kan understøtte en informeret beslutningstagen med hensyn til håndtering af plastaffald, som er i tråd med det global fokus på bæredygtighed og ESG-principperne. Det understreger vigtigheden af innovativ forskning til at hjælpe virksomhederne i deres stræben på bæredygtig praksis, hvor udfordringer med plast er en voksende bekymring," siger Yong Sik Ok ifølge Earth.com.

"Maskinlæring er et dynamisk og banebrydende felt inden for kunstig intelligens, som bruger algoritmer og modeller til at lære og komme med præcise forudsigelser ud fra store mængder data," siger han.

Mikroplast er plaststykker under fem mm, som stammer fra utallige hverdagsprodukter, såsom plastemballage, kosmetik og syntetiske tøjfibre. Forureningen med mikroplast er nu så udbredt, at den bogstaveligt talt er i luften. En undersøgelse fra University of New South Wales i Sydney, har anslået, at en gennemsnitsperson inhalerer 16,2 stykker mikroplast i timen.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø